En helt fantastisk banankage! Opskriften er tyvstjålet fra Julies madblog 🙂
Tilberedningstid: ca. 1 time
Ingredienser
4 æg
240 gr. sukker
2 gode tsk. vaniljesukker (eller kornene fra 2 stænger vanilje)
175 gr. smør
4 bananer
175 gr. mel
1½ tsk. bagepulver
Instruktioner
Pisk æggene med sukkeret og vaniljen.
Smelt smørret og lad det køle af.
Blend bananerne (eller mos dem grundigt)
Bland mel og bagepulver og vend melblandingen i ægge/sukker/vaniljemassen. Rør smørret i og rør til sidst bananmassen i.
Kom det hele i en smurt bageform (eller beklædt med bagepapir), medium størrelse (ca. 23x29cm)
Bages ved 180 grader i ca. 30 min (tjek om den er færdig med en gaffel), hvis ikke så giv den 5 min til. Kagen skal være svampet.
Lad den gerne stå lidt og “samle sig” før den skæres.
Kan evt. laves med lidt chokolade i dejen: Bræk en lille plade mælkechokolade i stykker (gerne lidt store stykker 🙂 ) og tryk det ned i dejen.
Er man i det rigtig søde hjørne, kan man servere kagen med chokolade frosting, mums… 🙂