En let og meget sød frosting, som kan anbefales hvis ens cupcake er lidt til den “tunge” side 🙂
Til ca. 24 cupcakes med en ikke så høj swirl (jeg lavede 16 med god swirl og der var så rigeligt til overs, at der også lige kunne laves lidt kys (ca. 2 krone størrelse i 1 time i ovnen ved 120 gr.))
Ingredienser
3 3/4 æggehvide (hvilket svarer til ca. 2 1/2 bæger past. æggehvide fra Danæg, eller 3 bægre past. æggehvide fra Hedegaard)
225 g sukker
1 vaniljestang
Fremgangsmåde
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt sukker for at undgå klumper.
Hæld alle ingredienserne i en skål over vandbad og rør lidt i det. Det må ikke koge…
Tag det af når sukkeret er opløst.
Hæld massen i en skål og pisk. Pisk indtil det er en lækker luftigt og fast marengs som ikke er varm. Skal man have farve i skal den tilsættes når marengsen begynder at samle sig.
Fyld frostingen i en sprøjtepose og sprøjt det på dine cupcakes. Frostingen (og cupcakes) kan sagtens overleve en nat i køleskabet 🙂