Tilberedningstid
15-20 minutter
Ventetid
3-4 timer
Ingredienser
Bund
150 gr Smeltet smør
300 gr Digestive kiks
Creme
4 blade Husblas
400 gr Flødeost Natural
1 stk Lime
125 gr Flormelis
4 dl Piskefløde
Gele
3 blade Husblas
3 dl Frugtsaft
Fremgangsmåde
Bund
Smelt smørret i en gryde. Knus kiksene fint (det kan sagtens gøres i hånden – ellers brug en foodprocessor, hvis du synes det er nemmere). Rør kiksene sammen med det smeltede smør. Smør en springform af ca. 22 cm i diameter med lidt smør. Kom kiksemassen i bunden, og pres den godt sammen – ca. ½-1 cm op ad kanten. Bag kiksebunden 15-20 min ved 200 grader, indtil den er gylden på overfladen. Tag den ud af ovnen og afkøl.
Creme
Udblød husblassen i en skål med koldt vand. Tag husblassen op af vandet, og kom det i en skål som tåler varme, og smelt husblassen over vandbad. Rør flødeost, limesaft, limeskal og cremefraiche sammen med flormelis, til det er en jævn masse i en skål. Sigt husblassen i cremen, og rør det hurtigt sammen. Pisk fløden til skum og vend den i flødeostcremen. Kom flødeostcremen i formen ovenpå den bagte kiksebund, og smør den ud i et jævnt lag. Sæt kagen i køleskabet.
Gele
Udblød husblas til geleen i en skål med koldt vand. Bring frugtsaft til kogepunktet – tag gryden af varmen, og tilsæt det udblødte husblas under omrøring i den varme væske. Afkøl frugtgeleen til den er finger-varm, og hæld den over flødeostecremen og sæt kagen i køleskabet 3-4 timer til cremen har sat sig.
Noter
Jeg har haft bagt den med ananas og har haft lagt ananas stykker på toppen inden jeg hældte gelen over, jeg syntes det gi’r lidt ekstra.
TIP: Hvis man er bange for, om det går for hurtigt, og husblassen stivner, inden cremen er rørt sammen– kan man tage et par store skefulde creme i en skål, og røre det smeltede husblas hurtigt heri, og herefter røre denne lille portion sammen med resten af flødeostcremen.